Fuglene synger, og lyset er på vej tilbage. Med foråret kommer der for alvor liv i Sølund Musik-Festivals elskede maskot fuglen Frits i form af en flot, visuel og hjælpsom pladsguide med titlen ‘Ta´med Frits. Den bliver lagt på hjemmesiden i begyndelsen af april. 

Kim Søgaard fra Retrospect film og filminstruktør Rikke Rørbech er ved at lægge sidste hånd på Sølund Musik-Festivals nye visuelle platform, TA’ MED FRITS …

Her kan du tage med Festivalens maskot ”Frits” rundt til festivalens aktiviteter og opleve stemningen hele året rundt. Platformen er let tilgængelig for mennesker med udviklingshæmning og byder på film og animationer og andre fede ting og sager.

At det overhovedet har været muligt at udvikle så omfattende en størrelse skyldes i høj grad kærlig, økonomisk støtte fra: TrygFonden, Skanderborg Kommune, Ole Kirks Fond, Nordea, Brødrende Hartmanns Fond, smukfonden, SocialPædagogerne, BUPL og sidst men ikke mindst Landsforeningen LEV.

Af HJERTET tak til jer alle.