Vi har brugt hele efteråret på at finde en plakattegner, der havde formatet til at give Frits – vores fantastiske sangfugl – nyt liv. Manden, der i sin tid tegnede vores uundværlige maskot og årets festivalplakat, gik desvære bort for en del år siden. Siden da har plakaten været rigtig god, men den har alligevel lige manglet den personlige og unikke streg, som kendetegner vores dejlige publikum!

Helt tilfældigt på en helt almindelig trist efterårs fredag drak vi en øl på en pub i Aarhus. Vi havde været til møde i byen og ville lige slutte dagen af med et godt glas humle. Blandt værtshusvittigheder og høje grin spottede vi på væggen en “streg”, som var så spændende, at vi var nødt til at finde manden bag. Bjarne Juul er kunstneren bag årets plakat. Det er en hyldest til vores Folkeskjald nummer 1. Det er en hyldest til alle de glade mennesker, som kommer på festivalen. Og så lægger den sig ind i rækken af historien om Kærlighedens Flotte Fest – Sølund Musik-Festival!

Vi er ellevilde med resultatet