ALT UDSOLGT! Partout, onsdag og torsdag. Vi er ydmyge. Vi er taknemmelige. Vi er rørte.

Tak til jer, der i god tid har købt billetter og dermed støttet og styrket jeres egen festival. Det er ren kærlighed.

Tak til jer, der har badet os i forståelse og tålmodighed. Trods problemer med at få billetterne langet over disken, har I bare ringet igen og igen. Nu er vi i bund med bestillingerne. Og der er heller ikke flere billetter at gøre godt med. Det er ren kærlighed.

Tak til jer, der år efter år melder jer under fanerne som medhjælpere. Det er ren kærlighed.

Tak til jer, der har støttet med opbakning og varme kontanter. Det er ren kærlighed.

Det er fem år siden, vi sidst var ude med den røde lygte. Så vi er helt rundt på kasketten. I dag tager vi os en øl eller to på kontoret. Vi er så glade.

På mandag d. 22. maj kommer der information her på hjemmesiden om, hvordan du får svar på dine spørgsmål om billetter. De kan fx handle om, hvornår du kan forvente, at dine bestilte billetter kommer? Om vi opretter en venteliste? Og mange andre gode svar på gode spørgsmål!

Skål og go’ weekend til alle jer derude – verdens bedste publikum.