Et fuldstændigt fantastisk billetsalg resulterede i, at vi i fredags måtte hænge den røde lygte ud. ALLE billetter – såvel partout som onsdag og torsdag – er solgt.

Ventelisten er allerede alen lang. Derfor behandler vi nu kun spørgsmål vedrørende allerede bestilte billetter.

Billetkontoret holder åbent på telefon 86 52 55 66 tirsdag og torsdag i tidsrummet kl. 09.30-11.00. Rigtig mange forsøger at komme igennem til os, så det vil være en stor hjælp, hvis du har kundenummer og fakturanummer klar.

Sender du mail på billetter@solundfestivalen.dk så husk også her at opgive dit kundenummer og fakturanummer i mailen. Vi løber så stærkt, som vi overhovedet kan, og vi forsøger at besvare mails i løbet af fire hverdage. 

Mange spørger: “Kommer mine billetter med posten, eller skal jeg hente dem på festivalpladsen?”

På din faktura står der, om du er faktureret for porto. Hvis du er, så har du 1) bedt om at få billetterne sendt med posten 2) bestilt billet før 1. april. Vi sender dem, så snart din betaling er registreret på festivalens bankkonto. Og det tager jo som bekendt lidt tid at få breve omdelt. Hvis ikke du er faktureret for porto, skal du hente dine billetter/armbånd til festivalen i publikums-båndvognen.

Om vi glæder os? 

Jamen helt vildt faktisk! 

Tak for jer 🙂