Når du ankommer til Sølund Musik Festival, skal du vide, at du ikke kan komme til at parkere tæt ved festpladsen, men henvises af P-vagterne til vores langtidsparkering, som ligger i gåafstand fra festpladsen, gennem et stisystem - følg skiltene.
Der vil være mulighed for af- og pålæsning af dine ting, men ikke helt ned til teltarealerne, da vi ikke må køre på teltarealerne.
Selve Sølund området vil være lukket for trafik, med mindre du har en køretilladelse og arbejder på Sølund fra tirsdag morgen kl. 06.30.
Kommer du i stor bus - her tænkes på større end Transit bus - skal du køre ind fra hovedvej A10, da der her vil være mulighed for, at bussen kan køre rundt og ud igen. Såfremt bussen skal parkere, kan der anvises plads ved vores Capri parkering af vores P-vagter.
Privatbiler og Transit busser kan køre rundt fra Vestergade siden og læsse af og på og derefter komme ud på langtidsparkeringen.
Bemærk, at det ikke er tilladt at overnatte i sin bil eller campingvogn på parkeringsarealerne, idet bilerne ikke er placeret, så de er godkendt til overnatning af brandmyndighederne.




