
PRESSEN
AKKREDITERING
Er du journalist eller fotograf på en af de etablerede medier, er du hjerteligt velkommen på Sølund Musik-Festival. Du skal bare lige akkrediteres først. Send en mail til Sarah Theibel på sarah@solundfestivalen.dk. Hun bekræfter din akkreditering indenfor to hverdage.
Kun med særlig begrundelse akkrediterer vi mediefolk, der ikke har pressekort. Pressekortet vises ved VIP-båndvognen ved Vestergadeindgangen.
AKKREDITERING OMFATTER:
- Backstage gæsteadgang inklusive adgang til backstagecaféen ’Johns Corner’, der også kan bruges som arbejdsstation.
- Strøm til elektronik (aftales)
- Internetadgang
Har du brug for anden akkreditering eller kontakt til en bestemt artist, kan du kontakte festivalchef Lasse Mortensen på lmt@solundfestivalen.dk eller 40 41 13 08. Så prøver vi at få en aftale i stand inden festivalen.
BEMÆRK
Er du akkrediteret som ekstern fotograf, kan du få adgang til at fotografere fra ‘graven’ foran Store Scene i de første tre numre af hver kunstners optræden.
Du skal blot henvende dig til Sarah i området for intern kommunikation eller på mobil 21 66 46 37.
Derudover må du ikke tage billeder af kunstnerne på scenen, med mindre det udtrykkeligt er aftalt med kunstneren/bureauet. Har du en forhåndsaftale, vil vi meget gerne have en kopi af denne. Alternativt er vi behjælpelige på dagen via festivalchef Lasse Mortensen.
PRESSEBILLEDER
Billederne herunder er udvalgte pressebilleder. De må bruges frit med akkreditering til Sølund Musik-Festival.
SMUGMUG
Under festivalen inviterer vi pressen med ind i vores fotografers maskinrum på SMUGMUG. Er der et billede der, du gerne vil bruge i dit medie, så følg anvisningerne beskrevet på indgangsbilledet.
solund.smugmug.com
Lasse Mortensen
Festivalchef Lasse Mortensen er presseansvarlig for Sølund Musik-Festival. Kontakt derfor Lasse, hvis du har spørgsmål til og om festivalen.
lmt@solundfestivalen.dk
40 41 13 08
Download
Musik
Siden 1986 er det hvert år lykkedes at samle nogle af tidens mest populære kunstnere på Sølund Musik-Festival.
Download
Fællesskab og kærlighed
Fællesskab og kærlighed er to af de vigtigste ingredienser i opskriften på verdens største musikfestival for mennesker med udviklingshandicap.
Download
Fest dagen lang
Hvem får ikke lyst til i ny og næ at slippe tøjlerne og give den gas? Og findes der et bedre sted at gøre det end på en festival?
Download
Sing-along!
Som på alle andre festivaler bliver der på Sølund Musik-Festival ikke sparet på det gode humør og musikglæden.
Download
Mere end bare musik
På Sølund Musik-Festival er det ikke kun musikken, der skaber rammerne for tre fede junidage. Festival er også at campe sammen med vennerne, give den fuld skrue i DM i luftguitar, køre på motorcykel i biker-paraden og meget mere.